Opera af ham, kom til Paris og fik 1790 sin Antigone opført, men havde med denne mindre Held og blev 1792 Domcapelmester i Mailand, 1794 i Loreto, skrev en stor Mængde Kirkemusik uden dog at slaae Operaen af Tanken og blev 1804 Capelmester ved Peterskirken i Rom. Da Z ved Napoleons Søn, Kongen af Rom's« Fødsel 1811 vægrede sig ved at opføre et Tedeum, blev han afsat og sendt til Paris, hvor dog Napoleon for en Messe, han skrev, og til Reisen skjænkede ham 14000 Francs og tillod ham at reise, hvorhen han vilde. Embedet i Rom var givet til Fioravanti, og Z. reiste nu til Neapel, hvor han 1813 sattes i Spidsen for Real collegio di musica og 1816 efter Paesiello blev Capelmester ved Kathedralen. Z. skrev omtrent 30 Operaer, hvoraf mange gjorde overordentlig Lykke, en halv Snes andre Theaterstykker, Cantater og Oratorier, deraf La distruzione di Gerusalemme 1810. Over 150 Messer af forskjellig Art, deraf 7 for Dobbeltchor, og en lignende Mængde andre Kirkestyk ker (4 Requiem, 20 Credo, 28 Stabat mater, 75 Magnificater, Motetter, Hymner osv.) vidne om en forbausende Skrivefærdighed, selv om Stilen væsentlig kun er conventionel.

Zingaresca (ital.), Zigeunersang; alla zingarese, zigeuneragtig, af zingaro, Zigeuner.

Zinkeisen, Conrad Ludwig Dietrich, Violinist og Componist, f. 3. Juni 1779 i Hannover, død 28. Nov. 1838 i Braunschweig, 1801-3 Militærmusiker i Lüneburg, derefter Concertmester i Gotha, hvor Forkel underviste ham, 1819 Kammermusiker i Braunschweig, skrev en stor Mængde Instrumentalværker, saasom 4 Ouverturer, 6 Violinconcerter, Duo concertant for Violin og Bratsch, 3 Strygequartetter, Concerter for Obo, Clarinet, Basethorn, Fagot, forskjellige Ting for Fløite, for Clarinet, for Obo med Strygequartet, Variationer for to Valdhorn med Orchester, endel Militærmusik, Chorsager, dels for Mands-, dels for blandede Stemmer m. m., hvoraf dog den største Deel ikke udkom i Trykken..

Zopff, Hermann, f. 1. Juni 1826 i Glogau, død 12. Juli 1883 i Leipzig, havde studeret i Breslau og Berlin, var bleven Dr. phil. og havde derefter af Familiehensyn været 5 Aar beskjæftiget ved Landvæsenet, før han 1850 søgte sin høiere musikalske Uddannelse i Sterns Conservatorium i Berlin, hvor Z. forblev og stiftede forskjellige Foreninger. I Leipzig 1864 blev han Medarbeider af »Neue Zeitschrift für Musik og efter Brendels Død Bladets Redacteur, han virkede fremdeles med Iver for Foreningslivet og componerede flere ikke opførte Operaer, store Chorværker og andre Sager. Enkelte Ting af ham udkom, deraf foruden Artikler i Fagtidender Theorie der Oper og en Gesangschule.

Zoppo (ital.), haltende; contrapunto alla zoppa, synkoperet Contrapunkt.

Zrza. Eleonora, ypperlig Sangerinde (Sopran), som uden dramatisk Talent fandt rig Anvendelse i Operaen og blev meget beundret for sin Sangkunst, f. 22. Mai 1797 i Kjøbenhavn, død 1. Nov. 1862 smst., Datter af Capelmusicus Z., der var gift med en Dandserinde ved Theatret, født Stuart, debuterede 25. April 1816 som Charlotte i >Sovedrikken og optraadte sidste Gang paa det kgl. Theater 8. Jan. 1845 som Wilhelmine i Ungdom og Galskab. Af hendes mange Roller fremhæves Nattens Dronning i Tryllefløiten, Grev

inden i Tancred<, Sidi i Lulu, Isabella i Robert, Norma, Rebekka i Tempelherren og Jødinden«, Bjergdronningen i >Hans Heiling som hendes bedste Præstationer. Medens hun stadig anvendte stor Flid paa Stemmens Uddannelse og til dennes Velklang og Styrke føiede en virtuosmæssig Behandling af Vocaltechniken, viste hun kun ringe Fremgang i dramatisk Henseende og i det mere udtryksfulde Foredrag. Z., som ogsaa var en meget efterspurgt Concertsangerinde og navnlig i sine Velmagtsdage havde et ingenlunde ugunstigt Theaterydre, døde ugift. I Webers Concert paa det kgl. Theater 8. Oct. 1820 assisterede hun med en Arie af »Titus.

1

Zulehner, Carl, f. 1770 i Mainz (død efter 1830), hvor han levede som Orchesterdirecteur og Lærer i Composition. Af hans Compositioner udkom Concerto facile pour piano et orchestre Op. 5, en Claveertrio Op. 6, 2 Claveerquartetter Op. 12 og 13, flere Sonater for Claveer med og uden Violin, Phantasier, Variationer m. m. for Claveer. Ogsaa er Z. bekjendt ved Claveerarrangementer af over 100 Operaer og Oratorier.

Zumpe, Hermann, f. 9 April 1850 i sachsisk Oberlausitz, forlod 1871 en Lærerplads, han havde faaet paa Landet, og kom til Leipzig, hvor han fik en lignende ved en Borgerskole, om Aftenen slog Triangel i Stadttheatret og samtidig studerede Musik hos A. Tottmann. Z. fik 1873-76 Beskjæftigelse hos Wagner i Baireuth med Nibelungen-Partiturerne, der skulde gaae i Trykken, var dernæst Theatercapelmester i Salzburg, Würzburg, Magdeburg, Frankfurt, 1884-86 i Hamborg. Senere har han ganske beskjæftiget sig med Veiledning af dramatiske Sangere og med Composition (Ouverture > Wallensteins Tods, Eventyroperaen » Anahama Berlin 1880, den romantisk-komiske Opera »Die verwunschene Prinzessin, Operetten >Farinelli Hamborg 1886, mindre Vocalsager m. m.).

Zumsteeg, Johann Rudolph, Componist, f. 1o. Jan 1760 i Odenwald, død 27. Jan. 1802 i Stuttgart, besøgte med Schiller, der blev hans intime Ven, Carlsskolen, skulde egentlig være Billedhugger, men blev ved Capelmester Poli's Veiledning en flink Violoncellist, Musiker og Componist og 1792 efter Poli Hofcapelmester. Med Balladecompositionerne »Ritter Toggenburg, Leonore og andre er Z. paa dette Omraade Forgjænger for Klein, Schubert, Schumann, Löwe o. s. v., fremdeles skrev han 8 Operaer, hvoraf »Elbondokani, Kalif von Bagdad«, »Die Geisterinsel«, »Zaalor« og »Das Pfauenfest udkom i Claveerudtog efter hans Død, Chor til Schillers » Die Räuber, Kirkecantater, en Violoncelconcert, Duetter for 2 Violonceller m. m. Hans Datter Emilie, f. 1796 og død 1857 i Stuttgart, var en i sin Tid yndet Romancecomponistinde.

Zöllner, 1) Carl Heinrich, Orgelvirtuos, f. 5. Mai 1792 i Oels i Schlesien, død 2. Juli 1836 i Wandsbeck, levede længe paa Reiser som Orgelvirtuos, opholdt sig kortere og længere Tid i Oppeln, Posen, Dresden, Hamborg, Lübeck, besøgte Holland, var ogsaa i Warschau, 1823 i Leipzig, 1830-32 i Stuttgart, men opnaaede paa Grund af sit urolige Liv ingen fast Stilling. Z. skrev en Opera » Kunz von Kaufungen, Messer, Psalmer, Motetter, et Melodrama, Orgelstykker, en Violinsonate, en to- og en fiirhændig Claveersonate og andre Claveersager, en Claveerskole, Mandsquartetter m. m., hvoraf flere Ting udkom. 2) Carl Friedrich, f. 17. Marts 1800 i Thüringen,

død 25. Sept. 1860 i Leipzig, især bekjendt for sin Virksomhed i Quartetsangens Tjeneste, besøgte fra 1814 Thomasskolen i Leipzig og valgte, tilskyndet af Schicht, Musiken istedetfor Theologien. Efter en halv Snes Aars Lærervirksomhed begyndte Z. 1830 at componere for Mandschor, 1833 stiftede han den første Zöllner-Verein<, der gav Stødet til en Mængde lignende Foreningers Dannelse. Med 20 saadanne afholdt Z. 1859 en Musikfest i Leipzig, efter hans Død sluttede Foreningerne sig sammen med Navnet »Zöllner-Bund<, og 1868 reistes i Rosenthal ved Leipzig et Mindesmærke for den Afdøde. Foruden de mange vidtbekjendte Chorsange for Mandsstemmer, hvoraf > Mullerlieder og »Die Zigeuner især bleve populære, har Z. ogsaa skrevet Motetter, flere Sange for blandede Stemmer og Sange for Enkeltstemme med Claveer. Hans Søn 3) Heinrich, f. 4 Juli 1854 i Leipzig, havde været juridisk Student et Par Aar, da hap 1875 meldte sig som Elev i Conservatoriet. Allerede 1878 blev han Universitetsmusikdirecteur i Dorpat, 1885 Dirigent for Männergesangverein i Cöln og Lærer ved Conservatoriet. Sange med Claveer Op 2, 7, 8 og Sange for Mandschor Op 1, 4, 5, 6 af Z. have ligesom det 1880 i Leipzig opførte Chorværk »Hunnenschlacht vundet meget Bifald; ogsaa en Orchester-Episode Op. 15 (Sonnenfahrt<), en Symphoni Op. 20, Operaerne »Frithiof 1884 og Faust 1887, begge opførte i Cöln, Oratoriet Luther og Chorværket > Columbus< ere blevne gunstig modtagne. - Med de fornævnte af Navnet Z. maa ikke forvexles 4) Andreas, f. 8. Dec. 1804 i Arnstadt, død 2. Marts 1862 som Musikdirecteur i Meiningen, der ogsaa har skrevet mange, tildels meget udbredte Sange for Mandschor

E.

Æoliske Toneart, see Kirketoner (1ste Bind, Side 417). Æolodikon, Æolodion, Æolomelodikon, Æolopantalon, Æoline, Clavæoline ere Navne paa forskjellige Nuancer af Tasteinstrumenter, der omtrent siden Aarhundredets Begyndelse ere fremkomne som Forgjængere for Nutidens Harmonium.

Eolsharpe, olu sharpe (af det lat. Eolus, græsk Aiolos, Vindens Gud), Vindharpe, et primitivt Strengeinstrument med en lang (3-6 Fod) smal Resonantskasse helst af tyndt Grantræ, med eller uden Lydhuller og med et ubestemt Antal, gjerne 10-12 Tarmstrenge af forskjellig Tykkelse, stemte i Enklang, men ikke stærkt spændte. Udhængt i det Frie giver Æ, naar Vinden gaaer gjennem Strengene, en eiendommelig, mystisk harmonisk Klang fra sig som Følge af de forskjellige, ensartet stemte Strengetykkelsers forskjellige Partialsvingninger og de den fælles Grundtone tilhørende Aliquottoner. Efter Vindens forskjellige Styrkegrader kan Harpeklangen fra det fineste Piano voxe til det stærkeste Forte og atter hendøe. Som Forbedrere af det ældgamle Instrument nævnes i 10. Aarh. den hellige Dunstan, senere A. Kircher (see 1. Bind, Side 417).

Ø.

Ödmann. Arvid, udmærket svensk Operasanger (Tenorist), 1 18 Oct 18,0 i Carlstadt. hvor Faderen var Kjøbmand. vår Discipel i den lærde Skoles øverste Klasse og skulde snart have været Studet, da han paa Opfordring af Magister Jahnke til som Quartetanger at deeltage en amerikansk Tournée kom til Stockholm. Og saa Algot Lange var Meulem af det Quartetselskab. Jahnke havde dannet Theatersecretair Wijkander lagde i Stockholm Mærke til Ö., fik ham til at aflægge en Prøve for Directionen, og strax antoges Ö. som Elev (Efteraar 1871). Efter halvandet Aars flittige Studeringer hos Fritz Arlberg debuterede han 14. Febr. 1873 paa Stora teatern som Tamino i Tryllefløiten. Den høie, klare Stemme behagede, Studeringerne fortsattes hos Jul. Günther og 1875 i Paris hos Masset, hjemkommen 1876 fandt Ö. ́i Ivar Hallström fremdeles en værdifuld musikalsk Veileder, og i en halv Snes Aar udviklede han sig nu ved Flid og Routine til en Sanger, der beherskede sin høie, lyse, velklingende og fastliggende Stemme, der navnlig i de lyriske Partier ingenlunde savnede fornøden Styrke, med virtuosmæssig Kunst, hvortil kom et baade paa Scenen og i Concertsalen omhyggelig afveiet og smagfuldt Foredrag. Naar undtages Ferieudflugter til Udlandet, endog engang til Rumæniens Hovedstad, tilhørte Ö. 1876--86 Stockholm og sang paa Stora teatern omtrent 40 tildels store Operapartier. I Juni 1883 gav Operapersonalet fra Stockholm nogle vellykkede Forestillinger paa det kgl. Theater i Kjøbenhavn, hvor Ö. bl. A. som Zephoris i Konge for en Dag (Si j'étais roi) gjorde overordentlig Lykke Da den svenske Opera kom igjen i Sommeren 1885 og op traadte paa Dagmartheatret, gjorde han i Gounods >Romeo og Julie, (Frk. Ek) endnu større Lykke, og i de to Saisoner 1887-88 og 1888-89 var han engageret ved det kgl Theater i Kjøbenhavn, hvor han i de to nævnte Roller, som Octavio i Don Juan, Arnold i >Tell, Almaviva i Barberen, som Faust (baade Gounods og Boïto's), Alfredo i »Traviata, José i »Carmene og andre Roller stadig viste sig som en scenevant og udmærket Sanger. Stockholm vilde dog ikke fremdeles undvære ham, og Ö. har senere atter tilhørt Operaen i sit Hjem og kun af og til med Concerter (senest i Dec. 1891 med Damerne Östberg og Almati) glædet sine talrige Venner og Beundrere i Kjøbenhavn. Af hans mange øvrige Roller kan nævnes saa forskjelligartede som Huon i »Oberon, Nemorino i > Elskovsdrikken, Edgardo i Lucia, Fernando i La Favorite (>Leonora, som den saa misvisende kaldes i Stockholm), Achilles i Iphigenia, Radames, Joseph, Lohengrin, Hertugen i Rigoletto, Florestan i Fidelio, Wilhelm Meister i Mignon, Benoit i »Kongen har sagt det osv. Ödmann, Samuel Lorentz, svensk Theolog og Musikforfatter, f. 25. Dec. 1750 i Vexiö, blev Student i Upsala 1778, paa Grund af sin Lærdom 1790 uden Ansøgning Lærer, 1799 Professor ved Universitetet og døde 2. Oct 1829 efter at have levet sine sidste 45 Aar i Sengen som Følge af en ondartet Koldfeber og desuagtet stadig gjort sig gjældende som Lærer og Forfatter Foruden theologiske, geogra phiske og ethnographiske Skrifter haves af Ö. De musica sacra ecclesiae Sveo-Gothicae, Oratorietexterne „Försonaren på Golgatha" og Försonaren på Oljoberget, hvortil han ogsaa tildels skal have skrevet

Musiken, samt enkelte Psalmemelodier Has berømteste Værk er Hågkomster från hembygden och skolan 4de Oplag 1861), hans Forsök til kyrkosånger udkom i 2. Oplag 1806

Öhrström, Augusta, betydelig svensk Concertsangerinde, f. 1860 (?) i Göteborg, røbede tidlig afgjort Musik- og Sangtalent, vakte 14 Aar gammel i Malmø, hvor Forældrene nu boede, Opmærksomhed med Sange af Lindblad, og et Aarstid efter fik hun i Stockholm Underviisning, først af J. A. Berg, senere af Fredrika Stenhammar. Hendes Optræden ved en Dilettantforestilling i veldædigt Øiemed førte til et toaars Engagement ved den kgl Opera, hvorefter Frk. Ö. foretrak at reise til Paris, hvor Madame Laborde i 4 Aar veiledede hende og lod hende optræde i Concerter. Under Besøg i Hjemmet har hun i Concerter siden 1883 i Stockholm, Kjøbenhavn (i Tivoli Juli 1885, ved den store nordiske Musikfest i Juni 1888) og andre Stæder viist sig som en ypperlig og sympathetisk Sangerinde. I Efteraaret 1888 reiste hun til New-York og har med stort Held gjort Concertreiser i de forenede Stater, hvorhen hun efter Besøg i Hjemmet i Efteraaret 1890 atter begav sig og fremdeles gjør megen Lykke (December 1891).

>

Östberg, Caroline, fremragende svensk Operasangerinde, f. 17. Mai 1853 i Stockholm, viste tidlig ualmindelige musikalske Anlæg, blev ved 16 Aars Alderen Elev af Musikaliska akademien< og havde allerede vakt Interesse i Concerter, da hun efter 3 Aars Studietid debuterede paa det kgl. Theater 15. Dec. 1873 som Anna i Jægerbruden<. Som Carlo Broschi i Part du diable af Auber og Adina i >Elskovsdrikken gjorde hun fremdeles meget stor Lykke. I 3 Aar sang hun Rosina i Barberen, Susanne i Figaros Bryllup, Zerline i > Fra Diavolo og en halv Snes andre Roller og vilde nu 1877 søge videre Uddannelse i Udlandet Uventet giftede hun sig med Grosserer Horwitz og trak sig tilbage til Privatlivet, men paa »Nya teatern gjensaae man hende i Slutningen af 1879 ved den første Opførelse af Suppé's Boccaccio i Titelrollen, og i denne som i en Snes andre Operetteroller (Den lille Hertug<, >Madame Angot<, >Hoffmanns Eventyr osv) udøvede hun en meget stærk Tiltrækning. Hendes Gjæstespil i Foraaret 1880 paa Casinos Theater (>Boccaccio< og Lille Hertug) i Kjøbenhavn var ledsaget af samme stærke Bifald Efteraaret 1882 blev hun engageret af Angelo Neumann til det »vandrende Wagnertheater og rostes særlig som Sieglinde, men Nya teatern i Stockholm erhvervede sig atter den tidligere Primadonna, som i 1885 gjæstede Christiania, derefter sang paa Södra teatern< i Stockholm, saa i Göteborg. Men den store Opera var nu Fruens Maal, og 19 Oct 1886 optraadte hun som Agathe i Jægerbruden paa den kgl. Opera, og hun har som Elvira i »Don Juan«, Rezia i >Oberon, Nattens Dronning i »Tryllefløiten, Norma, Leonore 1 > Fidelio, Aïda og andre store dramatiske Sopranpartier udfoldet en Kunst. som giver hende Plads mellem de største svenske Sangerinder I to Concerter i December 1891 med Altistinden Almati og Arvid Ödmann i Concertpalæet i Kjøbenhavn havde man Leilighed til at fornye Bekjendtskabet med den udmærkede Kunstnerinde, som viste sig fuldkommen at svare til det Ry, der var gaaet forud for hende.

Østen, Theodor, see Oesten.