Imágenes de página
PDF
ePub

er characteristisk ved den Vildhed og Larm, hvormed den dandses, idet Trinene til en vis Grad stampes med Fødderne.

Zaremba, Nicolai Iwanowitsch, f. 1824, død 8. April 1879 i St. Petersborg, i Berlin Elev af Marx, blev 1862 Lærer ved det nys stiftede Conservatorium i St Petersborg, var efter Anton Rubinstein 1867-71 dets Directeur og nød Anseelse som udmærket Theoretiker og Lærer Af hans Compositioner vakte især et Oratorium Johannes den Døber ikke ringe Opmærksomhed.

Zarembski, Jules, f 28. Febr. 1854 i Schitomir (Wolhynien), død 15. Sept 1885 smst., Elev af Dachs i Wien og Liszt i Weimar, havde gjort sig fordelagtig bekjendt som Claveervirtuos, da han 1879 efterfulgte Louis Brassin som Claveerlærer ved Conservatoriet i Bryssel. En Række to- og fiirhændige Compositioner haves af Z.

Zargen (fransk eclisses, eng. ribs) er det tydske Navn paa Strygeinstrumenternes, Guitarens osv Sidestykker eller Sidevægge, der forbinde Dækket med Bunden (Overfladen med Bagsiden).

Zarlino, Gios effo, fremragende Theoretiker, f. 22. Marts 1517 i Chioggia i Venetien, indtraadte 1537 i Franciscanerordenen, var i Venedig Elev af Adrian Willaert, efterfulgte 1565 Ciprian de Rore som Capelmester ved Marcuskirken og døde 14. Febr. 1590 i Venedig. Af hans Compositioner er kun foruden de korte Exempler i hans theoretiske Værker opbevaret Modulationes sex vocum, udgivne 1566 af Ph. Jusbert, en Messe i Manuscript paa Liceo filharmonico i Bologna og 3 Lectiones pro mortuis, som bleve trykte 1563 i en Samling fiirstemmige Motetter af Ciprian di Rore og Andre hos H. Scotto i Venedig. De theoretiske Værker af Z. ere: Istituzioni harmoniche 1558 (1562, 1573, hans betydeligste Værk), Dimostrazioni harmoniche 1571 og Sopplimenti musicali 1588. Hans samlede Værker udkom 1589 i 4 Bind og indeholde nogle ogsaa særskilt udkomne Afhandlinger, der ikke befatte sig med Musik. Et af Z. forberedt stort Værk i 25 Bøger El melopeo perfetto eller De re musica synes at være gaaet tabt. En fransk Oversættelse af Istituzioni etc. af Jehan Lefort findes i Manuscript paa Bibliothek i Paris. En hollandsk Oversættelse af Z's Elev Pieter Sweelinck og en tydsk af J. Caspar Troft udkom heller ikke i Trykken.

Zarzuela, et kortere Skuespil eller Lystspil med Sange, en eiendommelig spansk Art af comisk Opera, Operette eller musikalsk Farce. Componisten af denne meget populaire spanske Genre kaldes Zarsuelero

Zaytz, Giovanni von, f. 1834 i Fiume, Søn af en østerrigsk Militaircapelmester, 1850-56 Elev at Conservatoriet i Mailand, kom fra Fiume til Wien og blev 1870 Theatercapelmester i Agram og Lærer i Sang ved Byens Conservatorium. Foruden mange Messer, en Mængde Sange, Chorsager, Claveer- og andre Instrumentalsager (ogsaa Symphonier og Ouverturer) har Z. skrevet en Snes Operetter, mest i Act (La Tirolese 1855, »Amalia«, »Mannschaft an Bord<, Fitzliputzli«, »Die Lazzaroni«, »Die Hexe von Boissy«, »Nachtschwärmer«, »Das Rendezvous in der Schweiz«, »Das Gaugericht, »Nach Mekka, Sonnambula«, »Der Schuss von Potterstein«, »Meister Puff<, »Der Raub der Sabinerinnen<, >Der gefangene Amor« samt 5 i det kroatiske Sprog, hvoraf Nicola Subic Zrinjski 1876 er den første

[ocr errors]

kroatiske Opera, der kjendes). Z. havde, da han forlod Wien, overskredet Opustallet 200 og har senere næsten naaet 500

Zelenka, Johann Dismas, f 1681 i Böhmen, død 1745 i Dresden, hvor han 1710 blev Contrabassist i Hofcapellet og, efterat have uddannet sig videre 1716-19, dels i Venedig, dels i Wien, blev 2den, efter Heinichen 1ste Dirigent og 1735 udnævntes til Kirkecomponist Z. componerede en Snes Messer, mange Stykker af Messer, 3 Requiem'er, 2 Tedeum'er, Responsorier, Hymner, Psalmer, 3 Oratorier (Die eherne Schlange, Jesus auf Golgatha, I penitenti al sepolcro), et latinsk Melodrama, Cantater, Arier, Instrumentalsager m. m. Antonio Lotti, hvis Veiledning Z havde havt dels i Venedig, dels i Dresden, var især hans Forbillede.

Zelenski, Ladislaus, f. 6. Juli 1837 paa Familiegodset Grodkovice, lever i Krakau og er bekjendt som Componist af Orchestersager, en Strygequartet, en Claveertrio, Claveerstykker, Chorsager, Sange m. m. Ogsaa haves af Z. en »Harmonielehre« og » Musikalische Formenlehre<.

Zellner, 1) Leopold Alexander, f. 23. Sept. 1823 i Agram, hvor Faderen var Organist, lærte tidlig Orgel-, Obo- og Violoncelspil og gjorde Compositionsforsøg, men søgte dog Ansættelse i Militærintendanturen, hvori han tjente til 1849. Z. levede nu som Musiklærer i Wien og blev 1868 efter Sechter Harmonilærer ved Conservatoriet og Generalsecretær i Gesellschaft der Musikfreunde<. Den førstnævnte Stilling opgav han senere. Z. afholdt 1859-66 i Wien historiske Concerter, der vare meget søgte, 1855-68 redigerede han en egen Tidende Blätter für Musik, han er særlig Virtuos paa Harmonium, har udgivet en Skole og udfundet flere Forbedringer af Instrumentet Foruden mange Arrangementer for Harmonium haves af Z. instructive Claveersager for 4 Hænder, Violoncelsager, Chorsange m. m. 2) Julius, Componist, f. 18. Mai 1832 i Wien, var uddannet for det praktiske Liv (Techniker, Kjøbmand), valgte først i sit 20. Aar definitivt Musiken og levede som Lærer i Wien (2 Symphonier, Edur og Esdur, Musik til »Schöne Melusine, Chorværket Im Hochgebirge, Kammermusik, Claveersager, Sange m. m.).

Zelter, Carl Friedrich, f. 11. Dec. 1758 i Berlin, død 15. Mai 1832 smst., lærte som Søn af en Muurmester Faderens Haandtering, men lagde sig samtidig efter Musik, blev dog 1783 Muurmester, medens han ikke forsømte sin Uddannelse som Violinist, Dirigent og Componist. En Sørgecantate af Z ved Friedrich II's Død opførtes 1786, i Rellstabs »Liebhaberconcerte sad han paa første Violinplads, 1791 indtraadte han i den af hans Lærer Fasch ledede Sangforening, der ved dens Flytning til det kgl. Academi fik Navnet »Singacademie, og 1800 blev han efter Fasch Dirigent, 1807 oprettede han, da Musiken havde hvilet nogen Tid paa Grund af Krigen, en Ripienschule< for Orchesterøvelser, 1809 stiftede han Tydsklands første Liedertafel (Mandssangforening), kort efter udnævntes han til Professor ved Academiet, og 1819 stiftede han det kgl. Institut for Kirkemusik, for hvilket han stod i Spidsen til sin Død. Det Venskab mellem Goethe og Z, hvorom en 1833-36 i 6 Bind udkommen Brevvexling mellem dem vidner, stammede fra det Behag, Goethe fandt i hans Melodier. Z. var anden Gang gift med Juliane Pappritz, f. 1767, død 1806, en værdifuld Sangerinde, for det nye Singacademie<. Foruden en

Mængde Sange for Mandschor skrev Z en Række flerstemmige kirkelige Sange, Cantater, ogsaa Operaer, hvoraf dog ikke Meget udkom i Trykken. Mange af hans Mandsquartetter have naaet en stor Popularitet. En Biographi af Fasch udgav han 1801 og til Tidsskrifter leverede han flere Afhandlinger og mindre Artikler.

Zenger, Max, f 2 Febr. 1837 i München, havde en kort Tid L. Stark til Lærer i Musiktheori, men skylder væsentligst Selvstudium sin Uddannelse, blev 1860 Capelmester i Regensburg, 1869 Musikdirecteur ved Hofoperaen i München, 1872 Hofcapelmester i Carlsruhe, hvorfra han dog paa Grund af Sygdom snart vendte tilbage til Munchen. Først 1878 modtog han atter en Ansættelse som Dirigent for Oratorieforeningen (til 1885) og den academiske Sangforening og som Lærer i Chorsang ved den kgl. Musikskole. Compositioner af Z. ere: et Oratorium »Kain« (1867 efter Byron), der har vundet meget Bifald i Tydskland, 2 Symphonier (Ddur og Tragische<), en stor Festmarsch, en Ouverture Op. 42, en Claveertrio i Dmoll, en fiirhændig Sonate og andre Claveersager, over 100 Sange, Chorsange m. m., fremdeles Operaerne »Foscari (München 1863), »Ruy Blas (Mannheim 1868), Wieland der Schmied (München 1880), to Gretchen-Scener af Goethes »Faust«, Recitativer til Méhul's >Joseph m m.

Ziani, 1) Pietro Andrea, betydelig venetiansk Componist, fulgte 1668 efter Cavalli som 2den Organist ved Marcuskirken, gik, da han ved Cavallis Død ikke blev Kirkens Capelmester, vistnok til Neapel, hvor han indtraadte i det kgl. Capel og døde 1711 Z. skrev 1655-76 for Venedig 19 Operaer. Af hans andre Sager kjendes kun Oratoriet Le lagrime della vergine (Wien 1662), Sacrae laudes 1659 for 5 Stemmer, Messer og Psalmer, dels med, dels uden to obligate Instrumenter, samt Sonater fra 1691 for 3-6 Stemmer. 2) Marco Antonio, Neveu af den forrige, f 1653, død 1715 i Wien, hvor han 1702 blev Vice-, 1712 Hofcapelmester, skrev henved 40 Operaer og Serenader og nogle Oratorier for Venedig (1679-1700) og for Wien samt 6 Trioer for 2 Violiner og Bas.

Zichy, Geza, Greve, den berømte Claveervirtuos med een Arm, f. 22. Juli 1849 i Szara i Ungarn, spillede allerede ypperligt Claveer, da han i en Alder af 15 Aar mistede sin høire Arm ved et Jagtuheld. Z., som har nydt Underviisning af Mayrberger, Volkmann og Liszt, naaede med den ene Arm en utrolig Virtuositet, har componeret mange effectfulde Sager til eget Brug og har ladet sig beundre paa en Mængde Concertreiser (Kjøbenhavn October 1887), hvis Udbytte han pleier at bortskjænke. Z. tilhører nemlig en af Ungarns rigeste Adelsfamilier og er Præsident for det ungarske National-Musikacademi i Pest.

Zikoff, Friedrich, f. 21. Mai 1824 i Thorn, død 23. April 1877 som Militærcapelmester i Glatz i Schlesien, bekjendt som Componist af en stor Mængde Dandse og Marscher, der have fundet meget stor Udbredelse.

Zimmermann, Pierre Joseph Guillaume, f. 19. Marts 1785 i Paris, død i November 1853 smst., Søn af en Claveerfabrikant, blev 1798 Elev af Conservatoriet og havde Boieldieu, Catel, Cherubini til Lærere, blev selv 1816 Claveerlærer ved Conservatoriet, nød som saadan høi Anseelse og pensioneredes 1848. Blandt hans talrige

Elever vare Fyrsten af Moskowa, Alkan, Déjaset, Prudent, Marmontel, Ravina, Lefebvre, Lacombe, Ambr. Thomas. Da man 1821 tilbød ham Posten som Lærer i Contrapunkt og Fuga, foretrak Z. at beholde den Post, han havde. En komisk Opera af Z L'enlèvement opførtes ikke uden Held 1830, den til den store Opera bestemte Nausicaa kom dog ikke frem. Det vigtigste udkomne Værk af Z. er Encyclopédie du pianiste, hvis tredie Deel indeholder Læren om Harmoni og Contrapunkt. Fremdeles haves 24 Etuder Op. 21, 2 Claveerconcerter, en Sonate, Rondoer, Phantasier, og Variationer over Operaarier og Sange for Claveer, 6 Hefter Romancer med Claveer m. m.

Zinck, Hartnack Otto Conrad, f. 2. Juli 1746 i Husum, død 15. Febr. 1832 i Kjøbenhavn, lærte af Faderen, der var Domorganist i Slesvig, at spille Claveer og Fløite samt Musiktheori og fortsatte som Sanger i en Kirke i Hamborg 1768 sine Studier under Ph. E. Bach. Z havde siden 1777 været første Fløitist i Hofcapellet i Ludwigslust (Mecklenburg-Schwerin), da han 1787 kom til Kjøbenhavn og blev Accompagnateur og Syngemester ved det kgl. Theater; 1789-1801 var han tillige Organist ved Frelserens Kirke. Z. var en dygtig Musiker, og han arbeidede ved at oprette Sangforeninger og tillige navnlig i Aarene 1801-20 ved en stor Deel Artikler og Afhandlinger med Iver for Sangens Opkomst. Som Musiklærer ved Blaagaards Seminarium og ved Udgivelse af en værdifuld Choralbog (1801) fremmede han Kirkesangen. Flere af hans Choralmelodier og enkelte Sange af Z. leve endnu, Syngestykket »Selim og Mirza«, Text af P. A. Heiberg, i 3 Acter opførtes 1790 paa det kgl. Theater 5 Gange, ogsaa en Sørgesang ved Mindet om Henrik Gerner 29. Marts 1788 med Text af Thaarup og Vocalværket »Klager ved Christi Grav med Text af Frankenau (1791 i »Det musikalske Academi<) høre til de større Ting af Z; i Tydskland udkom 6 Duetter for 2 Fløiter, 3 Sonater for Claveer og Fløite, 6 Sonater og en Andante med 24 Variationer for Claveer alene og en Symphoni, i Kjøbenhavn 1792-93 tre Samlinger Sange med Claveer samt Skrifterne > Die Nördliche Harfe, ein Versuch in Fragmenten und Skizzen über Musik und ihre Anwendung im Norden 1801, Ledetraad til Forelæsninger over den praktiske Musik og Nytaarsgave for Musikens og Harmoniens Dyrkeres, begge 1805. Hans Hustru Elisabeth, født Pontet, var en dygtig Sangerinde. Hans ældste Søn - Johan Wilhelm Ludwig Z., f. 21. Dec. 1776 i Hamborg, død 11 Mai 1851 i Kjøbenhavn, fik en grundig musikalsk Uddannelse, blev 1798 Faderens Medhjælper ved Theatrets Syngeskole, 1802 Syngesouffleur og Hoforganist, 1818 Accompagnateur og var 1819-42 som første Syngemester Solosangernes Instructeur. Ogsaa Concertvæsenet havde i Z. en god Støtte, idet han længe var Det harmoniske Selskabs<< Concertmester, enkelte Gange optraadte som Pianist og fik flere Compositioner opførte (Cantaterne Venskab med Text af Frankenau 1805 og Krigerens Fest med Text af N. T. Bruun 1811, Tonemaleriet Dagen i 8 Numre, der fremkom som Modsætning til det af Assessor i Politiretten Falbe componerede Natten, der havde vundet et Bifald, som Dagen« dog ikke naaede). Z. forestod 1810-15 ogsaa Kongens Regiments Concerter paa Gjethuset og skrev til disse flere Ting for Harmonimusik. For Theatret skrev Z., der var en baade

>

[ocr errors]

dygtig og smagfuld Componist, Syngestykket »Soliman den Anden< (en tillempet fransk Text) i 3 Acter, som 1812-18 gik 50 Gange, fremdeles Musik til Heibergs Prindsesse Isabella 1829, til >Alferne 1835 og Fata Morgana 1838, til Tordenskjold i Marstrand af Rahbek 1813, til Dramaerne Pigen fra Heilbronn (efter Kleist) 1818, til To Galeislaver (fransk-tydsk) 1825. Hans Broder Johan Georg Christoffer Z., f. 15. Juni 1788 i Kjøbenhavn, død 14. April 1828 smst., blev 1808 Student og snart efter Cantor ved Citadelskirken, men hans gode musikalske Uddannelse i Forening med en ualmindelig og letliggende Tenorstemme fandt snart Anvendelse paa Operascenen, hvor han debuterede 1812 som Ritmester Rose i Ungdom og Galskab og uden noget gunstigt Theaterydre eller noget egentligt Talent som Skuespiller dog ved sit betydelige Sangtalent og sin Flid opnaaede megen Paaskjønnelse. Ogsaa for Concertvæsenet var Z. omtrent fra 1810 en udmærket Støtte; i den Concert, C. M. v. Weber gav 8. Oct. 1820 i det kgl. Theater, assisterede han med en Tenorarie af Paër's »Agnese, senere sang han af og til i Musikselskabet Euterpe. Z. ægtede 1812 den navnlig som Anine i Isouard's >Cendrillon forgudede Skuespillerinde og Sangerinde Maria Elisabeth Thomsen, f. 1. Juni 1790 i Kjøbenhavn, død 6. April 1823 smst, som, udgaaet af Theatrets Dandseskole, debuterede 1808, blev en Prydelse for Scenen og Publicums erklærede Yndling. August Georg Ludvig Z. f. 8. Marts 1831 i Kjøbenhavn, død 31. Oct. 1885 smst., Søn af J. W. Ludvig Z. og Broder til den bekjendte ypperlige Skuespiller, Oversætter og Bearbeider Otto Z. (f. 25. Dec. 1825), debuterede 21. Mai 1859 paa det kgl. Theater som Belmonte i Mozarts >Bortførelsen, havde derefter nogle faa Tenorpartier, af hvilke Paolino i Cimarosas Hemmelige Ægteskab var hans heldig. ste, og blev ved J. Sahlgreens Død 1867 Syngesouffleur. Af større Betydning var hans Hustru Josephine Amalie, f Lund, f. 19. Jan. 1833 i Kjøbenhavn, gift 1862, der efterat have havt P. Schram, C. Helsted og i London Garcia til Lærere og at have vakt megen Opmærksomhed i Musikforeningens Concerter som talentfuld Sangerinde med en stor og smuk Mezzosopran- eller Altstemme debuterede paa det kgl. Theater 13. Oct. 1858 som Benjamin i Méhul's Joseph‹. Som Nancy i Martha, Orsini i Lucrezia, Sextus i Titus, Klytemnestra i Iphigenia, Ortrud i »Lohengrin«, Azucena i Troubadouren, Martha i »Faust og andre Roller var hun en værdifuld Støtte for Operaen, indtil hun 1873 efter længere Tids mangelfuld Helbredstilstand pensioneredes. Hun optraadte sidste Gang 28. Oct. 1871 som en Hofdame i Hugenotterne. I Efteraaret 1869 besøgte hun Udlandet og vandt i et Par Concerter i Gewandhaus i Leipzig og ved et Gjæstespil paa Operaen i Braunschweig meget Bifald. Ogsaa som Romancesangerinde (Schubert, Schumann, Rob. Franz, Heise osv.) indtog Fru Z. et høit Standpunkt.

Zingarelli, Nicola Antonio, berømt og meget frugtbar Componist, f. 4. April 1752 i Neapel, død 5 Mai 1837 i Torre del Greco ved Neapel, skrev allerede som Conservatorieelev en Opera I quattro pazzi, der opførtes af Eleverne, og 1781 en anden Montezuma, der opførtes offentlig. Smaa Kaar nødte ham til længere Tid møisommelig at ernære sig som Lærer, indtil han 1785 med Operaen Alsinda gjorde Lykke i Mailand. Z. tog nu Ophold, hvor man ønskede en

« AnteriorContinuar »