Musiklærer i Hamborg, gjorde atter Concertreiser, der førte ham til Norge, hvor han, efter at have været Organist ved Reformert Kirke i Kjøbenhavn, blev ansat ved Nykirken i Bergen 1852. Af en med Statsunderstøttelse af V. i Bergen oprettet Skole for Organister er der udgaaet mange dygtige Folk. Udkomne Compositioner af V. ere en Orgelconcert med Basuner, 60 Choralforspil, 10 Efterspil, nogle Præludier og Fugaer, en Symphoni, en kanonisk Orchestersuite, en Ouverture, Chorsange m. m. 2) Wilhelm Moritz, Claveerpædagog, Dirigent og Musikkritiker i Leipzig, f. 9. Juli 1846 i Schlesien, tillige bekjendt ved en Række instructive Claveersager, en Skole i 12 Hefter, Etuder, Sonatiner m. m., ved Sange (Op. 24), Duetter (Op. 15, 21) og Artikler i Blade og Musiktidender. 3) Adolph Bernhard, Pianist og Musikforfatter, f. 3. Dec. 1847 i Plauen, bekjendt ved flere Smaaskrifter om Rich. Wagner (1883), Rob. Volkmann, Brahms, Rubinstein, Hans v. Bulow, Robert Schumanns Klaviertonpoesie 1887. V. redigerede 1885 Deutsche Liederhalle< og har som Componist gjort sig bemærket med Claveersager.

Voggenhuber, Wilma von, ypperlig dramatisk Sangerinde, f. 1845 i Pest, død 11. Jan. 1888 som Kammersangerinde, ansat ved Hofoperaen i Berlin, debuterede 1862 i Pest som Romeo i Bellinis >Romeo og Julie, sang fra 1865 i Stettin, Cöln, Achen, Rotterdam, Bremen, Wien, blev 1870 engageret i Berlin og giftede sig med Bassangeren Krolop. Det var især de høidramatiske Sopranpartier (Iphigenia«, »Armida«, »Fidelio«, »Donna Anna‹, »Norma«, Wagners >Elisabeth og Isolde og andre), hvori V. feirede sine store Triumpher.

Vogl, Johann Michael, berømt baade dramatisk Sanger og >Liedersänger (Tenor), f. 10. Aug. 1768 i Steier, død 19. Nov. 1840 i Wien, kom med sin Ven Sussmayer til Wien for at blive Jurist, men gik, da Vennen var bleven Capelmester, ogsaa til Theatret 1794, hvorfra han trak sig tilbage 1822. V. var en af de Første, der fattede Schuberts store Betydning, han foredrog hans Sange, blev hans Ven og var ham ved mangt et praktisk Vink nyttig i hans Compositionsvirksomhed.

Vogl, Heinrich, især berømt som Wagner-Sanger, f. 15. Jan. 1845 i München, havde som Skolelærer 1862-65 i Ebersberg med stor Flid studeret Musik og uddannet sin gode Tenorstemme saaledes, at han i Nov. 1865 kunde optræde som Max i »Jægerbruden paa Hofoperaen i München, som han stedse siden har tilhørt. V. blev længe betragtet som uopnaaelig i Tristans Rolle. Hans Hustru Therese f. Thoma 12. Nov. 1845 i Tutzing ved Starnberger Sø, Elev af Conservatoriet i München, blev som Sopransangerinde engageret 1864 i Carlsruhe, Aaret efter i München, blev 1868 gift med V. og har ligesom Manden særlig udmærket sig i Wagners Operaer og navnlig som Isolde.

Vogler, Georg Joseph, Abbed, berømt baade som Orgelvirtuos, Musiktheoretiker og Componist, f. 15. Juni 1749 i Würzburg, død 6. Mai 1814 i Darmstadt, Søn af en Violinbygger, blev tidlig uddannet som Musiker, kom 1771 til Mannheim, skrev Musik til en Ballet og vandt Kurfyrstens Velvillie. V. blev sendt til Bologna for at studere hos Padre Martini, men den strenge contrapunktiske Skole behagede ham ikke, hvorfor han gik til Padua for at studere Theo

logi ved Universitetet og Musik hos Valotti. Faa Maaneder efter var V. dog i Rom, hvor han fik den præstelige Vielse, blev Ridder af den gyldne Spore og Medlem af Accademia degli arcadi (see Arkadier). Atter i Mannheim 1775 oprettede V. »Mannheimer Tonschule‹, hvori der undervistes efter hans eget System, og som snart nød Anseelse, og tillige opnaaede han en Capelmesterstilling. Efter et Par ikke videre heldige Forsøg, 1780 i Mainz med en Opera »Der Kaufmann von Smyrna«, 1781 med en anden »Albert III von Bayern< i München, gik V. 1783 paa Reise, først til Paris, hvor han fik opført en comisk Opera La Kermesse, som gjorde Fiasco, saa til Spanien, Afrika, Orienten, medens den gamle Choralsang tildels var Gjenstand for hans Efterforskninger. I Juni 1786 kom V. til Kjøbenhavn og gav paa det kgl. Theater »en stor characteristisk Concert«, hvortil uddeltes en udførlig Beskrivelse, og derefter Orgelconcerter i flere Kirker. I Stockholm blev V. ikke længe efter ansat som Capelmester, men dog syslede han stadig med Forandringer og Forbedringer af Orgelet, construerede et transportabelt, mindre Orgel, han kaldte Orchestrion (ogsaa Organochordion) og gjorde dermed fra Stockholm mange Concertreiser. V. besøgte gjentagne Gange Kjøbenhavn, hvor han gav sin sidste Orgelconcert 16. Juni 1800, efterat han for stedse havde taget Afsked med Stockholm. Hans Musik til Dramaet > Herman von Unna«, som Jan 18co-Nov.1836 opførtes 66 Gange paa kgl. Theater i Kjøbenhavn, gjorde megen Lykke. V. var derpaa i Prag, hvor han holdt musiktheoretiske Forelæsninger, gav med Held Orgelconcerter i Berlin og andre Stæder, fik 1804 i Wien og Venedig en Opera Samori (et svagt Arbeide) opført, kaldtes 1807 til Darmstadt paa udmærkede Betingelser som Hofcapelmester, føiede til sine mange Titler en ny »Geheimer Rath der geistlichen Angelegenheiten, oprettede endnu en »Tonschule, havde Elever som Weber og Meyerbeer - i Mannheim havde Peter Winter, Knecht og andre bekjendte Navne været blandt hans Elever og nød meget høi Anseelse. V. var en livlig Aand, havde et stort Talent til at gjøre sig gjældende og havde baade mange Kundskaber og Færdigheder, men han var ikke kræsen med de Midler, han anvendte for at erhverve sig Berømmelse. Hans phantastiske Forklaringer til Orgelforedragene imponerede Mange. »En Rhinfart med Tordenveir, Den yderste Dag, Jerichos Beleiring, hvori V. midt i den mest rørende Musik« med begge Arme paa Tangenterne efterlignede Lyden af Murenes Fald, og mange lignende grove Effecter vidne just ikke gunstigt for V. Hans Fortjeneste maa især søges i hans Bekjæmpelse af gamle theoretiske Fordomme og urimelige Regler, og Weber, Meyerbeer og mange Andre have sikkert havt Gavn af hans Virksomhed paa dette Omraade.

-

Foruden de nævnte Operaer skrev V. Eglé med fransk Text 1787 og Gustaf Adolph och Ebba Brahe i Stockholm 1788, Le patriotisme, som forgjæves tilbødes den store Opera i Paris 1788, »Castor og Pollux« til Mannheim 1791, fremdeles Ouverture og Mellemactsmusik til »Hamlet, Balletten »Ino, Melodrama Lampredo«, Chor til >>Athalia, mange i sin Tid ansete Kirkesager (Psalmer, Motetter, Messer, Hymner, Miserere, Tedeum, Salve etc.), en Claveerconcert, en Claveerquartet, en Notturno (Claveerquintet), >Polymelos for Claveer og Strygequartet (Stykker med forskjellige Nationers Charakteer

præg), 18 Claveertrioer, 6 Violinsonater, 6 Sonater, Variationer, Divertissementer osv. for Claveer alene, en Concert, 144 større og mindre Præludier og 12 varierede Choraler for Orgel m. m. Større Betydning have dog Skrifterne: >Tonwissenschaft und Tonsetzkunst< og Stimmbildungskunst 1776, »Kurpfälzische Tonschule 1778 (disse tre udkom ogsaa samlede med Titel »Mannheimer Tonschule*), Maanedsskriftet >Betrachtungen der Mannh. Tonschule 1778-81, >Indledning till Harmoniens kännedom (Stockholm 1794), en Claveer, en Organist, en Generalbasskole paa Svensk 1798, »Choralsystem, (Kjøbenh. 1800), 12 Choraler af J. S. Bach, omarbeidede af V. (Leipzig 1784), »Data zur Akustik 1800, »Handbuch zur Harmonielehre 1802, »Ueber die harmonische Akustik«, »Gründliche Anweisung zum Clavierstimmen« og »Deutsche Kirchengesänge, alle tre 1807, Ueber Choral- und Kirchengesänge 1814, >System für den Fugenbau (efterladt) m. m.

Vogt, 1) Gustav, Obovirtuos, f. 1781 i Strassburg, Elev af Conservatoriet i Paris, hvor han var Medlem af forskjellige Orchestre og, efter at have gjort det tydske Felttog med 1805-6, var første Oboist ved Opéra comique, 1814-34 ved den store Opera, 1828-44 tillige i Conservatorieconcerterne. V. var fra 1808 Lærer, fra 1816 Hovedlærer for Obo ved Conservatoriet, indtil han 1844 pensioneredes. Foruden 4 Concerter med Orchester, Variationer og Duetter for Obo skrev V. Marscher og andre Ting for Militairmusik, et Concertstykke for engelsk Horn m. m. -2) Jean, Pianist og Componist, f. 17. Jan. 1823 nær Liegnitz, død 31. Juli 1888 i Berlin. V. havde 1845 søgt sin musikalske Uddannelse i Berlin, derefter et Par Aar i Breslau, da han 1850 gik til St. Petersborg og, støttet af Henselt, blev en søgt Claveerlærer. Baade 1855 og 1857 foretog han større Reiser i Tydskland, Frankrig og England, 1861 opgav han sin Stilling i St. Petersborg og tog Ophold, først i Dresden, 1865 i Berlin som Lærer ved Sterns Conservatorium, 1871 gik han til New-York, men levede fra 1873 atter mest i Berlin (et Oratorium »Die Auferweckung des Lazarus, enkelte Kammermusikværker og nogle tildels meget udbredte, instructive Claveersager deriblandt >Tägliche Übungen Op. 66).

Wohlfahrt, Heinrich, anseet Pædagog, f. 16. Dec. 1797 nær Apolda, død 9. Mai 1883 i. Connewitz ved Leipzig, levede som Huuslærer og Cantor flere Steder i Thüringen, indtil han trak sig tilbage, først til Jena, 1867 til Leipzig. Hans lille Kinder-Klavierschule er meget udbredt og har naaet næsten 30 Oplag. Fremdeles haves af W. »Der erste Klavierunterricht Op. 50, Klavierfreund<, >Klavierübungen og lignende Ting, ogsaa en Theoretisch- praktische Modulationsschule«, »Vorschule der Harmonie (5. Oplag 1880), >Wegweiser zum Komponiren osv. Hans Sønner, Franz, f. 1833, død 1884, og Robert have fortsat Faderens Gjerning som agtede Claveerlærere i Leipzig og Udgivere af instructive Claveersager.

Volckmar, Wilhelm Valentin, Orgelcomponist og Virtuos, f. 26. Dec. 1812 i Hersfeld (Kurhessen), død 28. Aug. 1887 i Homberg (nærved Cassel), hvor han fra 1835 var Musiklærer ved Seminariet og blev kgl. Musikdirecteur, Professor og Dr. phil. (en Snes Sonater, nogle Concerter, Præludier m. m. for Orgel, en >Orgelsymphonie, en stor Orgelschule, et stort Etude værk »Schule der Geläufigkeit für die Orgel, mange især kirkelige Vocalsager).

Woldemar, Michel, Violinist, f. 1750 i Orleans. død Jan. . 1816 i Clermont-Ferrand, Elev af Lolli, hvis besynderlige Sider han tildels ogsaa havde, reiste længere Tid som Musikdirecteur med en Skuespillertrup og har udgivet 3 Violinconcerter, en Concert for en femstrenget Violon-Alto, et tillige Bratschen omfattende Instrument, hvis dybeste Streng ligesom dennes var c, fremdeles en Strygequartet, Duetter for 2 Violiner, for Violin og Bratsch, 12 store Violinsoli Sonates fantomagiques (L'ombre de Lolli, de Mestrino, de Pugnani, de Tartini), Le nouveau labyrinthe harmonique pour le violon (Dobbeltgreb-Etuder Op. 10), Le nouvel art de l'archet, Étude élémentaire de l'archet moderne etc., ogsaa en Violinskole, en Bratschskole, en Claveerskole. W. udfandt en Art musikalsk Stenographi, som han beskrev i Tableau mélotachigraphique.

Wolf, 1) Ernst Wilhelm, f. 1735 nær Gotha, 1768 Hofcapelmester i Weimar, hvor han døde 1792, meget frugtbar Componist (en Snes Operaer og dramatiske Cantater, Oratorier, Kirkecantater og andre Kirkesager, 15 Symphonier, 17 Suiter for 8-10 Instrumenter, 17 Strygequartetter, hvoraf 6 udkom, 18 Claveerconcerter, hvoraf 5 udkom, Quintetter, Quartetter og Trioer med Claveer, Violinsonater, Claveersonater osv.). Et Par Smaaskrifter af W. ere »Kleine musikalische Reise<« 1782, »Musikalischer Unterricht 1788. — 2) Ferdinand, Litteraturhistoriker, f 8. Dec. 1796 i Wien, hvor han døde 18. Febr. 1866 som Bibliothekar ved Hofbibliotheket. Hans >Ueber die Lais, Sequenzen und Leiche 1841 regnes for det bedste Værk om Troubadourernes Musik. 3) J. C. Ludwig, f. 1804 i Frankfurt a. M., hvor Faderen var Orchestermusiker, død 6 Aug. 1859 i Wien, blev anbragt ved Handelen, men spillede meget færdigt baade Violin og Claveer, kom til Wien, fik nogen Undervisning af Seyfried og begyndte 22 Aar gl. at componere. Af hans talrige Compositioner udkom 3 Strygequartetter Op. 12, en Claveerquartet Op. 15, 4 Trioer Op. 6, 13, 16 (præmiebelønnet i Mannheim) og 18. - 4) Cyrill M., f. 1825 i Mähren, Conservatorieelev i Wien, hvor han fra 1847 har havt mange forskjellige Stillinger som Organist, Kirkecapelmester, Lærer og Dirigent. W. har skrevet mange Messer, Offertorier, Gradualer og andre Kirkesager, ogsaa Ouverturer, Mellemactsmusik for Burgtheatret, Cantater, Sange m. m. 5) Max, Operettecomponist, f 1839 i Mähren, død 23. Marts 1886 i Wien, hvor hans Operetter gjorde megen Lykke (Die Schule der Liebe‹, >Im Namen des Königs«, »Rosa und Reseda«, »Die blaue Dame«, »Der Pilger, Die Porträtdame«, »Cäsarine«, »Rafaela‹ (1884).

Wolf, Nicolai, dansk dramatisk Sanger, f. 3. Dec. 1824 i Kjøbenhavn, død 7. Febr. 1875 i Christiania, hvor han 1852 blev engageret som Terorist, men efterhaanden gik over til Skuespillet, fik et omfattende Repertoire (Othello«, »Macbeth, Tartuffe«, ogsaa Beaumarchais's »Figaro, Lieutenant v. Buddinge, Raisonneurerne i det nyere franske Skuespil) og stod i høi Anseelse.. W. debuterede paa det kgl. Theater i Kjøbenhavn 16. Dec. 1848 som Joseph i Méhuls Opera og gjorde baade i denne Rolle og som Max i Jægerbruden et saa gunstigt Indtryk, at man nødig skiltes fra den sympathetiske Sanger, der sidste Gang optraadte som William i Ludlams Hule 8. Marts 1852. W. blev i Christiania gift med den ypperlige Skuespillerinde Karen Lucie, f. Johannesen 25. Mai 1833 i Ber

gen, hvor hun debuterede 1850. Hun blev 1853 engageret i Christiania, hvor hendes gode Sangstemme yderligere forhøiede hendes Værdi for Theatret. Deres Datter Sigrid, f. 26. Juni 1863 i Christiania, sendtes efter at have nydt Musikunderviisning i Hjemmet til Kjøbenhavn, hvor hun 2 Aar besøgte Musikconservatoriet og fik de bedste Vidnesbyrd. Med offentlig Understøttelse fortsatte hun sin Uddannelse hos Fru Viardot-Garcia i Paris, som hun besøgte 3 Vintre itræk. Paa den store nordiske Musikfest i Kjøbenhavn i Juni 1888 repræsenterede hun tilligemed Hr. Thorv. Lammers Norge paa Romancesangens Omraade, 11. Octbr. debuterede hun som Carmen paa den kgl. Opera i Stockholm, hvor hun tillige optraadte i flere Concerter og 1889 blev engageret ved Operaen. Dronningen i Hallströms Den Bjergtagne og Amneris i Aïda, Azucena, Pantalis, Mallika i Lakmé«, ere de vigtigste Partier, hun derefter har sunget. I Sept. 1889 optraadte hun 8 Gange som Carmen paa det kgl. Theater i Kjøbenhavn, hvor hun ligeledes med meget Held havde sunget nogle Gange i Tivolis Concertsal i August. Sommeren 1890 fornyede hun Studierne i Paris.

Wolff, 1) Édouard, Pianist og Componist, f. 15. Sept. 1816 i Warschau, fortsatte sin Uddannelse i Wien og kom 1835 til Paris, hvor han levede som anseet Concertspiller, Lærer og Componist til sin Død 16. Oct. 1880. Det er mest Claveersager, der haves af W. (hans Opustal naaer langt over 300), som var en Ven og Beundrer af Chopin, om hvem hans Sager ofte minde, men han har ogsaa i Forening med Beriot og Vieuxtemps skrevet en Række Duetter for Violin og Claveer (32 med B, 8 med V), med Batta 3 for Violoncel og Claveer. Etuderne Op. 20, 50, 90, 100 og en Chopin tilegnet Claveerconcert Op. 39 kunne fremhæves. 2) Auguste Désiré Bernard, Chef for Huset Pleyel-W. & Co., Pianist og Componist, f. 3. Mai 1821 i Paris, hvor han i Conservatoriet var Elev af Zimmermann og Halévy og senere selv var Claveerlærer. Af Camille Pleyels Claveerfabrik, hvori han 1850 indtraadte, blev han 1852 Associé, 1855 ved Chefens Død Eier. P. er Ærespræsident i Société des compositeurs de musique (g bortgiver aarlig en Præmie, der bærer Pleyels Navn, til den bedste Composition for Claveer alene eller med Orche3) Hermann, f. 4 Sept. 1845 i Cöln, Elev af Franz Kroll og Wuerst i Berlin, hvor han 1878-79 redigerede Neue Berliner Musikzeitung, fremdeles havde med »Die Musikwelt og andre Tidender at gjøre, men efterhaanden blev en indflydelsesrig Concertagent (reiste med Bulow, med Rubinstein) og fik det philharmoniske Orchester sat igang med Wallner i Spidsen osv. W. har tillige gjort sig bemærket som Componist med Sange og Claveersager.

ster.

Wolfram, Joseph Maria, f. 21. Juli 1789 i Böhmen, død 30. Sept. 1839 som Borgermester i Teplitz, havde lært grundigt Musik i Wien og i Prag og ernærede sig, medens han ventede paa Embede, som Musiklærer og Componist i Wien. W. skrev en halv Snes Sangspil og Operaer, hvoraf Alfred, som opførtes i Dresden under hans egen Ledelse 1826 nær havde gjort ham til Webers Efterfølger som Hofcapelmester, skjøndt han 1824 havde faaet Embedet i Teplitz. En Missa nuptialis, Sange med Claveer, Sonater og andre Ting for Claveer, fiirstemmige Sange udkom, et Requiem, Violinquartetter m. m. efterlod W. i Manuscript.