Norske gaardnavne, Volumen 6

Portada
 

Páginas seleccionadas

Otras ediciones - Ver todo

Términos y frases comunes

Pasajes populares

Página xv - St. — Stiftsbog eller Fortegnelse over Kirkernes Gods i Oslo og Hamar Stifter, optaget efter Statholderen Povel Huitfeldts Foranstaltning i Aarene 1574 - 1577- Utrykt, i Rigsarkivet.
Página 306 - Dolvens Grund, har vel Krosgaarden neppe sit Navn derefter. At dette skulde sigte til et paa Stedet opreist Kors, der skulde indbyde til Andagt, er usandsynligt, da Gaarden ikke ligger ved nogen Hovedvei. Sandsynligvis skriver Navnet sig fra, at Gaarden har betalt Afgift til Bergs Kirke. Isaal'ald maa dens nuvicreude Navn naturligvis have fortraugt et ¡i'ldre Navn. og dette synes ogsaa at kunne paavises; se nscrmere herom ved i Meeinladalte under «Forsvundne Navne
Página 255 - Vær, Sted, hvor man opholder sig til visse Tider om Aaret for at drive Fiskefangst og anden ved Søen faldende Fangst. Overgang af rv til Nutidsform rr har maaske et Sidestykke i Gurrik i Hof.
Página 339 - Nutidsudtalen med à beror paa «Ligedannelse» (jfr. frg. GN.). Naermere om Navnets Form og Kj0n kan ikke med Sikkerhed siges, ligesaa lidet som om dets Betydning.
Página 333 - Lysebofj orden og Farrisvandet, ligger Gaarden Lysnes (GN. 103). Der falder en Elv ud i Fjorden ved Lysebo, og de to Gaardnavne indeholde sikkert det garnie Navn paa denne, Lys a; Elven gjennemstremmer et Hdet Vand, paa Kartet skr.
Página 242 - Tilfœlde kan det komme til at forvexles med angr m., Fjord, Vik, t. Ex. her, hvor vi vangr vilde falde bort i Vdtalen paa Grund af det l'rg.
Página 340 - Gen. af selve Gaardnavnet Hvaara i dettes garnie Form, men vel af Navnet paa den Lokalitet, hvorefter Hvaara bar faaet sit Navn, eller paa en anden najrliggende Lokalitet af samrae Beskafïenhed.
Página 170 - en Plet, som adskiller sig fra den omliggende Grund, som en Jordplet paa en Klippe, en Grsesplet i en Ager, et Stykke uslaaet Eng
Página 233 - Overgangen af g til k synes at maatte skyldes eu temmelig tidlig Misopfatning af Stedsnavnet, som om det var sms. med akr, og den derefter folgende Forandring af -rúo til -rup vistnok ludflydelse frá danske Stedsnavne. 52. Aare nordre. Udt. a
Página 155 - Der ñudes ogsaa Spor til et Elvenavn af Stammen Han-, jfr. t. Ex. Hanaaen, Aker GN.

Información bibliográfica